Referenceramme
Husene på Frydendalsvej er et midlertidigt botilbud efter servicelovens §107 for unge med psykiatriske diagnoser og komplekse problemstillinger. Målgruppen er unge med et dokumenteret udviklingspotentiale, som gennem en individuelt tilrettelagt indsats kan opnå øget selvstændighed og på sigt leve et så vidt muligt selvforvaltende voksenliv uden for institutionsregi.
Da målgruppen består af unge med forskellige diagnoser, funktionsniveauer og livserfaringer, tilrettelægges behandlingsmæssig og pædagogisk indsats individuelt med afsæt i den unges konkrete problemstillinger, ressourcer og udfordringer. Indsatsen tager ikke udgangspunkt i diagnosen alene, men i det samlede symptombillede, den observerede adfærd og den unges aktuelle funktionsniveau.
Arbejdet på Husene på Frydendalsvej tager afsæt i en psykiatrisk forståelsesramme, hvor diagnoser betragtes som et fælles, internationalt sprog baseret på ICD-systemet (ICD-10 / ICD-11). Diagnoser forstås som et øjebliksbillede af et aktuelt symptombillede, der kan ændre sig over tid, og ikke som statiske eller entydige forklaringer på den unges identitet eller udviklingsmuligheder. En diagnose stilles på baggrund af definerede kriterier og kan justeres eller bortfalde, hvis symptomer ændrer karakter eller intensitet.
På den baggrund skelnes der tydeligt mellem diagnoser og symptomer i den pædagogiske praksis. Symptomer forstås som konkrete udtryk for belastning, mistrivsel eller uhensigtsmæssige mestringsstrategier og kommer til udtryk gennem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd. Symptomer kan variere over tid og påvirkes af både indre og ydre faktorer. Diagnosen anvendes som en faglig rettesnor, mens den konkrete indsats tilrettelægges ud fra, hvordan symptomerne kommer til udtryk i den unges hverdag.
Den pædagogiske praksis på Husene på Frydendalsvej baseres på en udviklingspsykologisk forståelsesramme og suppleres af en socialkonstruktionistisk tilgang, hvor sproget og de fortællinger, den unge har om sig selv og sit liv, tillægges stor betydning. Ud fra denne forståelse anskues menneskets erkendelse og identitet som formet i samspil med omgivelserne, relationer og det sprog, der anvendes til at beskrive erfaringer, udfordringer og muligheder.
I arbejdet med de unge rettes der derfor opmærksomhed mod den enkeltes narrativ – den fortælling, den unge har om sig selv, sin diagnose, sine vanskeligheder og sine ressourcer. Gennem dialog, refleksion og relationelt arbejde understøttes den unge i at nuancere og omformulere fastlåste eller problemorienteret fortællinger, så der skabes plads til alternative forståelser og nye handlemuligheder. Diagnoser og symptomer ses i denne sammenhæng som dele af en større livshistorie – ikke som definerende for den unges identitet.
Der arbejdes desuden med elementer fra metakognitiv tænkning, som i praksis anvendes til at støtte den unge i at forholde sig mere hensigtsmæssigt til egne tanker, bekymringer og opmærksomhed. Den metakognitive tilgang indgår som et supplerende redskab i hverdagen gennem fast tilrettelagte samtaler og tilpasses den enkelte unges behov og funktionsniveau.
Relationen mellem den unge og medarbejderne udgør fundamentet for arbejdet på Husene på Frydendalsvej. Gennem trygge, professionelle og forudsigelige relationer skabes et udviklingsrum, hvor den unge kan arbejde med trivsel, mestring og udvikling. Der indgår elementer fra miljøterapi, hvor hverdagslivet envendes aktivt som ramme for læring og pædagogiske intervention.
Den medicinske behandling varetages af den unges behandlende psykiater, og der samarbejdes tæt med eksterne behandlingsinstanser såsom OPUS eller andet psykiatrisk regi. Vuderes det, at den unge profitere af, at psykiatrisk behandling foregår på Husene på Frydendalsvej, kan behandlingsansvaret overgå til vores intern psykiatrisk konsulent.
